”Ting som pirrer min hjerne eller prikker til hjertet forsøger jeg at udtrykke i mine malerier. Når første strøg er lavet leder det mig videre, og jeg ved aldrig hvad det munder ud i. Jeg er fascineret af streger, former, farver og hvad det kan blive til på et lærred”

Sådan beskriver Lone Elisabeth Holm selv sin lyst til at udtrykke sig i formsprog.

Hun er en meget eksperimenterne kunstner, der ikke sådan lader sig fastlåse i et bestemt motivisk udtryk. Hendes nysgerrige væsen afsøger hele tiden nye ”rum” at udfolde sig i, om det er på lærredet, mosaikker eller fotografier, spiller ingen rolle. Bare der er et ”rum”. Det endelig udtryk og ståsted lader vente på sig, men ventetiden er ikke spildt, for hvert et fodaftryk, der bliver sat i den kreative verden, afspejler sig i nye billeder og erfaringer med nye teknikker. Nysgerrigheden fører hende længere ind i processen – hun er sat i fremad drevet gear og lader sig ikke, rent stilmæssigt, fastsættes ud fra rammefaste normer. 

Den figurative del har en stor plads i Lone Elisabeth Holms malerier. Hun bevæger sig rundt i glade og finurlige væsener, som på deres egen fortællende, humoristiske og ikke mindst frække facon indtager os. De skal tages for hvad de er – glade, drilske og med på den værste.

De skarpe og energiske farver slutter tæt omkring figurerne og gør dem mere nærværende.

I det hele taget udvises der, i Lone Elisabeth Holms billedverden, en stor lyst til at udtrykke sig i farver. Det er helt klart et legende univers med et stærkt farveindtryk, sprælskhed og en løssluppen tilgang til motivet vi her præsenteres for.

Grundelementet er uden tvivl at det skal være sjovt og så en stor lyst til at udtrykke sig i farverige figurationer, som kan gøre dig rundtosset på den fede måde.

Kirsten-Marie Hedeland, Gallerist og Kunstskribent (September 2011)